Jysk vender tilbage til os vedr. de to lejligheder. Det viser sig at være en fejl fra hotellets side og vi skal kun betale for den ene. De skriver at hotellet vil kontakte os ift hvad vi skal gøre herfra, så vi afventer men tager dog på tur, da de har vores tlf nr og blot kan ringe.

Turen i dag går til Poipu beach, som ligger på den sydlige del af Kauai. Det er en køretur på ca 30 min. Planen er at vi skal snorkle her. Det viser sig dog at være utrolig høje bølger, svære strømforhold og understrøm så vi bliver tæt på strandkanten som livredderne opfordrer til. Her ser vi også flotte fisk, men den største oplevelse er at vi inden vi overhovedet kommer i vandet støder på intet mindre end to havskildpadder der ligger i vandkanten. Lidt senere ser vi også en svømme helt tæt på os. Fantastisk! Efter et par timer her og frokost på stranden kører vi hjemad igen.

Vi spiser tidlig aftensmad og kører så en lille tur på 10 min til Opaeka falls og wailua heritage trail udsigtspunkt. Vandfaldet er lidt skuffende, da det er langt væk, men udsigtspunktet over wailua river og heritage trail er meget smukt.

Hjemme igen tager vi til en lille iskiosk som er i gåafstand fra hvor vi bor, for i dag skal vi prøve Shave Ice, som også er en stor ting her på Hawaii. Vi bad om den lille af dem, og alligevel fik man en kæmpe kugle med noget der minder mest om slushice, men med vaniljeis indeni. Drengene var ikke overbeviste, vi andre synes det var meget forfriskende.

Tryk på pilene for at se flere billeder

3C5DFD3A-09FE-46DB-82A5-6E610E3DC619

Billede 1 af 16

Se dagens film

Se alle film

[embedyt] https://www.youtube.com/embed?listType=playlist&list=PLrvfxjah2eSPKfXOEN0oYArU4huVq4UTa&layout=gallery[/embedyt]

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *